• Den midlertidige delprotese - overgangsprotesen
  Den billigste type består af protesetænder, der sidder fast på et stykke lyserødt plastik, som skal efterligne det manglende tandkød. Denne type delprotese bør kun anvendes, når de tilbageværende tænder ikke skønnes at kunne holde mere end 1 år eller 2. Det er altså ikke en permanent løsning. Den kaldes derfor også en overgangsprotese.
  
   
• Delprotese med støbt stel - unitor
  En langt bedre form for delprotese udgør den støbte protese, unitoren. Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal med store styrke- egenskaber. Metaldelen kan dermed fremstilles, således at protesen fylder mindre, samtidig med at man opnår en meget stærkere og mere præcis protesekonstruktion, som kan holde i mange år. Den er noget nemmere at vænne sig til. Kosmetisk er den i reglen også pænere.

Behandlingen
For at skaffe plads til bøjlerne - især på tyggefladerne, er det nødvendigt, at tandlægen foretager beslibninger på de naturlige tænder.
Der er tale om ganske lette, nødvendige beslibninger.
 
Der tages derefter aftryk og kæbernes bid mod hinanden registreres.
Efter endnu en tur på laboratoriet er protesen med det støbte stel klar til brug.
 
Bøjlerne skader ikke de tænder, som de hviler på. Opstår der hul i en tand, hvorpå der hviler en protesebøjle, kan dette altid henføres til svigtende renholdelse af tanden. Grundig børstning af tænderne og protesen dagligt forhindrer dette. Se siden om proteserenhold.
 
Som patient skal man være indstillet på, at løstsiddende delproteser - og helproteser - generelt giver anledning til en vis tilvænningstid. Nogle få patienter vænner sig aldrig til denne "løshedsfornemmelse".
Ligeledes er fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i munden en følelse, som nogle delprotesepatienter heller aldrig slipper. Disse patienter vil være bedre hjulpet med en brobehandling eller implantatbehandling